"ÅRETS GIRAF"
Klubbens instruktører har besluttet at de gerne vil uddele en vandrepokal. Derfor har undertegnede kreeret denne lidt anderledes "pokal". Den er konstrueret af samme plader som vores klatrevæg er bygget af og påmonteret et klatregreb. På grebet poserer der naturligvis en stolt giraf. En rigtigt fin ting som den glade vinder kan have stående på sin kaminhylde i det kommende år.
Med venlig hilsen
Kim Dannerbo
Reglerne for "Årets Giraf" er:
Pokalen skal udeles hvert år på klubbens julehyggedag.
-
Det er klubbens instruktører der vælger vinderen.
-
Alle er velkomne til at komme med forslag til nominerede.
-
"Årets Giraf" kan kun gives til medlemmer af klatreklubben Giraffen.
-
Vinderen har pokalen indtil næste års julehyggedag.
-
Vinderen får sit navn påsat pokalen.
Man kan blive nomineret til "Årets Giraf" for hvad som helst der har med klatring eller Klatreklubben Giraffen at gøre. Dramatiske, humoristiske eller dumme hændelser. For en god indsats for klubben. For godt kammeratskab. For fantastisk, eller elendig klatring. For heltemodig indsats eller bare for at være den man er. Kort sagt alt!

Vinder af Pokalen 2005: Astrid Amalie ![]()
For at møde op i klubben til hver træning i 2 måneder med armen i gips.
Vinder af Pokalen 2006: Flemming Pedersen ![]()
For hjælpsomhed, energi og viljen til at yde for klubben.
Vinder af Pokalen 2007: Jesper Amorsen ![]()
For, på trods af manglende højde, at klatre ligeså godt som dem der er to hoveder højere end ham selv. For at være en inspiration for alle os andre der en gang i mellem syntes vi ikke kan nå.
Vinder af pokalen 2008: Maria Gjerlufsen ![]()
For, at tage et styrt på 8 meter med oprejs pande. På grund af elendigt sikringsarbejde af en af sikringsfolkene ved nordisk mesterskab blev Maria's styrt først stoppet 1 meter fra gulvet. Hendes fødder ramte madrassen fra 8 meters højde. Årets Giraf fungerer derfor i år som en opmundtring til at "komme tilbage på hesten".
Vinder af pokalen 2009: Kathrine og Lars-Ole Nyenstad ![]()
For at være far og datter på en utroligt positiv, rar og livsbekræftende måde. At skabe god stemning og sprede godt humør. For at hjælpe til når hjælpen er tiltrængt og være aktive for klubben.For at udvikle sig ved træning og tilegne sig viden når den gives. For at være en aktiv kagebager (Kathrine) til stor glæde for mange i klubben. Ganske simpelt for at være dem de er!
Vinder af Pokalen 2010: Jeanette Amorsen ![]()
For at have et dejligt humør, have humoristisk sans og være smittende glad.
For at have været et super aktiv for klubben lige siden klubbens start.
For at være en dygtig klatrer.
For at være en god rollemodel og forbillede for mange børn og unge.
For at finde tid til klubben, selvom tid indimellem er en mangelvare.
- Bliv bare ældre ….. voksen ….. men forbliv den Jeanette som vi kender! -
Vinder af Pokalen 2011: Jette Zimmermann ![]()
For at have gode ideer til klubbens udvikling.
For at sætte nye ideer i gang.
For at skabe samling og struktur på lørdagstræningen.
For at kaste sig over bestyrelsesarbejdet med god energi.
For at have kræfter til at fortælle os andre når vi er for dumme 
For at at være den hun er!


8 nyeste kommentarer