Rebbremse

1. Sikringsbremse. Denne type bremsere kaldes ofte for ”Stich”-bremsere. De findes i mange udformninger og variationer. De bruges til at sikre din klatremakker med. De har en større bremseeffekt end bremsere beregnet til abseil, og det er denne type, du som nybegynder skal købe, hvis din bremser skal bruges til egentligt sikringsarbejde. De fleste rebbremsere af denne type har en begrænset evne til, at absorbere varmen der opstår når mange meter reb kører igennem bremsen på kort tid. Desuden er de ret hårde ved rebet når man bruger dem til abseil og nedfiring. Derfor …. brug sikringsbremsen til at sikre med, ikke abseil.

2. Abseilbremse. På grund af formen, der oftest ligner et ottetal, omtales denne type bremsere tit som ”ottetal”. Også selv om at der findes variationer, der ikke har ottetals lignende facon. Fordi de er beregnet til abseil og nedfiring er de ofte ret tunge. De skal nemlig kunne absorbere en hel del varme, der udvikles når rebet løber igennem bremsen. Ottetal kan bruges til at sikre med, men bremseeffekten er ikke nær så kontant som med en sikringsbremse. Derfor er det ikke tilrådeligt, at man bruger den til sikringsarbejde, før man er meget rutineret. Den bruges nogle gange ved konkurrencer og i andre situationer, hvor det er nødvendigt, at kunne slække eller stramme rebet meget hurtigt. Dette kræver dog rutine. Derfor …. brug ottetal til abseil og nedfiring, ikke til at sikre med.

3. Kombinationsbremse og mekanisk bremse. Udover de to forrige hovedkategorier af bremsere, er der en del bremsere som efter producentens anvisninger kan bruges til lidt af hver. Her gælder det om, at bruge sin sunde fornuft, og se på hvad bremsen er bedst til. Brug den først og fremmest til det, og brug den i en nødsituation til dens alternative formål. Der findes mekaniske sikringsbremsere, der ved korrekt brug selv låser rebet. For eksempel ved et styrt. Disse bliver af mange anset som ideelle bremsere til nybegyndere, fordi bremsen selv klarer arbejdet hvis han laver fejl. Husk dog på, at dårlige vaner er meget svære at komme af med, og det vil i langt de fleste tilfælde være mere fornuftigt, at lære forsvarligt sikringsarbejde fra starten. Derudover må man aldrig stole 100 % på mekanik. Slitage, bygningsfejl og skidt kan nemt få en mekanisk bremse til at svigte. Der hvor den virkelige fordel ved selvlåsende bremsere ligger, er ved selvsikring. Både ved rutebygning og ved toprebsklatring uden sikringsmand, er det en fordel at kunne klatre alene ved hjælp af rebet bundet i sig selv og en selvlåsende bremse. Man skal bare altid huske, at binde backup i tilfælde af at bremsen svigter.