I weekenden d. 12-13. april var 6 unger fra Giraffen i Aalborg. Om lørdagen var der Danmarksmesterskab i Bouldring for juniorer (12 til 18 år) og om søndagen var der den årligt tilbagevendende konkurrence Aalborg BLOK (0 til 18 år).
Cecilie, Julie, Jeanette, Jesper og Maria kørte med to voksenhjælpere (Signe og Kim) i bil til Aalborg fredag aften. Her indlogerede vi os på Aalborg vadrehjem hvor vi havde booked to hytter fra fredag til søndag. Hytterne var pænt store og rummelige så vi havde fine boligforhold hele weekenden. Kristian havde taget toget til nordjylland hvor han boede hos noget familie som også sørgede for at han blev kørt til Nordjysk klatreklub lørdag morgen.
DM
Det var kun Maria og Kristian der skulle deltage i bouldermesterskabet. Så medens de to knoklede, svedte og kæmpede, brugte de andre børn dagen i hytterne på vandrehjemmet. Tiden blev vist brugt på overdreven kage, slik og kiksespisning. De havde en ganske fornøjelig dag uden voksenindblanding da både Signe og undertegnede var med for at støtte Kristian og Maria. Vi frygtede at komme tilbage til et nedbrændt vandrehjem men selvfølgelig er “vores” unger velopdragne. De havde opført sig efter bogen og alting var som det skulle være.
Boulderproblemerne ved Dm forskrækkede vist de fleste allerede i kvalifikationsrunden. Også Kristian og Maria kunne mærke at der skulle arbejdes rigtigt hårdt for at nå zonegrebene, og endnu hårdere for at komme til tops. Det krævede en del “pep-talk”, at få de to hårdt arbejdene Giraffer til at holde fokus på konkurrencen, og få dem til at tro på at det var lige så svært for deres konkurrenter. Men til alt held lykkedes det for dem at holde dampen oppe. Desværre for Kristian var hans konkurrenter lige en tand for skrappe denne dag og han fik én placering som lige akkurat ikke sendte ham videre til finalen. Han ydede dog en indsats som han godt kan være stolt af. Vi var så småt begyndt at diskutere muligheden for at bruge resten af dagen på andre steder end i klatrehallen, men det blev der ikke brug for da det viste sig at Maria gik videre til finalen.
I finalen var problemerne skruet ekstra svært op. I sær de yngste klasser kunne mærke at de skulle arbejdes hårdt. Det var nemlig sådan, at alle uanset alder skulle klatre på de samme problemer. Maria der så noget sammenbidt ud under det meste af finalen formåede dog at holde hovedet koldt og klatrede det bedste hun kunne. Undervejs var det svært at holde rede på hvilke problemer Marias konkurrenter klarede. Så efter finalen var spændingen stor. Hvordan var det gået? Vi blev hurtigt enige om at placeringen var ligegyldig, for Maria havde ydet alt hun kunne og hun kunne ikke have kæmpet mere end hun gjorde. Men da hun blev kaldt på podiet for at få overrakt guldmedaljen var placeringen aligevel ikke ligegyldig! Et stk. meget glad og stolt Giraf. Stort tillykke til Maria!
Om aftenen skulle Girafferne ud for at spise. På Gps’en valgte vi efter Marias ønske et steakhouse inde i Aalborg. Men der var desværre lukket. Så vi endete med at vandre ned af Jomfu Ane Gade som vi lige havde forklaret ungerne kun var for fordrukne teenagere! Men vi væltede ind på en fin restaurent der hedder Saltlageret. Lækker mad og supervenlig betjening. Jeg tør væde på at de stadig undrer sig over hvad vi dog var for et underligt selskab!?
BLOK
Dagen efter var det så tid til Alborg BLOK. Hvilket betød tidligt op og rengøre hytterne, pakke bilen, spise en sund morgenmad (lyst brød med syltetøj og nutella) og så afsted til Nordjysk Klatreklub igen.
Konkurrencen blev afholdt som Total-klatring, hvilket vil sige at alle klatrede samtidig og bestemte selv hvad man ville klatre hvornår. Der var både topreb, førring og bouldring. Der var sværdhedgrader til alle. Både store og små. Det gjaldt bare om at toppe så meget som muligt. Ungerne havde en super dag med både en masse hygge og sportsligt engagement. Der blev svedt igennem og kæmpet alt de havde lært! Jeg må indrømme at jeg er meget imponeret over alle Girafferne! De viste alle klatring af høj kvalitet!
Julie “sparkede røv” hele dagen og viste at hun godt kunne koncentrere sig til en konkurrence. Hun viste også at hun har viljen til at kæmpe, også når det hele ser lidt for svært ud. Hendes succeskriterie for turen var at vise at hun kunne kæmpe! Hjemmefra var der udlovet en præmie til hende hvis hun opfyldte dette kriterie. Hvis hun “sparkede røv” i Aalborg kunne hun sparke sin træner i røven bagefter!
Jesper gjorde det han plejer: Det umulige. Han er jo ikke ligefrem den højeste i feltet men han kan lykkes med de mest utrolige bevægelser og har både en styrke, opfindsomhed og balance. Han toppede ruter hvor grebene burde være langt uden for rækkevidde. Desværre var der ikke tilmeldt andre drenge i hans aldersgruppe så han vandt uden konkurrence.
Cecilie klatrede for fuld styrke. Hun vandt den forrige BLOK for to år siden. Så hun syntes vist at hun havde noget at forsvare. Med indædt koncentration og forbavsende styrke klatrede hun ruter som kun burde kunne klatres af de ældre piger. Også de ruter der skulle føres blev der toppet en hel del af. Det viser at træning belønnes. Igen en første plads ved Aalborg BLOK!
Jeanette kom rigtigt godt fra start. Men da der kun var gået en trediedel af klatretiden ville hendes fingre og arme pludselig ikke være med mere. Det var et hårdt slag for Jeanette der blev noget ked af det. Hun følte selvfølgelig at det var alt fortidligt i kampen at hun blev sendt til tælling. Hun forlod klatrevæggen og jeg frygtede at hun ikke ville vende tilbage til konkurrencen. Men efter ca. 25 minutter var hun pludselig inde i kampen igen. Hun viste glæde, vilje og overskud nok til at fortsætte. Hun klatrerede pludseligt frit og uden bekymringer. Et fantastiskt psykiskt comeback og en kæmpe sejr til Jeanette!
Maria var egentligt kun tilmeldt BLOK for sjov og for at få det sociale med. Hun havde jo deltaget i (og vundet) DM dagen før, så der var ingen forventning om at hun havde fysisk overskud til endnu en konkurrence. Men det viste sig hurtigt at der er flere “muller” i Marie end vi havde forventet. Guldmedaljen der lå i kufferten fra dagen før havde selvfølgelig også gjort sit til at løfte humøret. Man klatrer bedre når man er glad og Maria var glad! Hun endte på en flot tredieplads.
Efter konkurrencen hoppede vi straks i bilen for at køre tilbage til Sjælland. En tur på 3.5 time. Det var ikke lige frem livlige unger vi havde på bagsæderne. Jeg tror at de ord børnene sagde på vej hjem kan tælles på en hånd. Men når man har ydet hårdt er det i orden at være lidt træt. En fed tur til nordjylland der godt kan gentages!
Loading ...
Var trætte!?
Jeg tror sgu vi alle sammen sov!!!!