Mens klatrevæggen i Hvalsø lå i byggerod i sommer, tog Kim og jeg et par dage til Bornholm for at klatre.
Sommervejret havde som bekendt ikke være særlig godt men nu lovede vejrudsigten bedring. Vi tog til Vang på vestkysten ca 15 km. nord for Rønne. Her klatrede vi flere ruter på “Solovæggen”. En ca. 10 meter høj væg med ruter til opvarmning og begyndere og gode muligheder for at træne abseil. Det lykkedes for Kim at komme på toppen af “Krogeduren”, en 10 meter høj fritstående klippesøjle. Jeg valgte at springe over da den sine steder er løs og jeg ikke følte mig i form til det. Det blev da også en lidt for spændende abseil for Kim da det begyndte at regne da han nåede toppen. Hele klippen blev våd og glat men ned kom han i sikker stil.
Herefter ville vi klatre “Diedren”, en 18 meter lang rute som bare lignede guf for os. Jeg startede med at føre men ruten snød os. De sidste 5-6 meter viste sig at være væsenligt sværere end det foregående stykke. Jeg kunne mærke at jeg klatrede under min normale standard og kom derfor ned igen og vi valgte at gøre et nyt forsøg dagen efter. Her fik Kim æren af at føre og løb da også ind i problemer sammested som jeg havde haft. Men med lidt banden og bidende tænderne sammen kom Kim på toppen og fik etableret en standplads. Herefter klatrede jeg op til Kim 18 meter oppe hvor vi sad i mågelort til knæene på en halvanden meter bred, kraftigt udad skrånende klippehylde og nød udsigten.
Jo, klatring på Bornholm kan på det varmeste anbefales, selvom der ikke er nær så mange helt lette ruter som på Kullen. Men til gengæld skal man ikke slås med andre klatrere om ruterne på Bornholm, her møder man kun sjældent andre på klipperne.
Brian Sølvkjær
PS. Billeder i Galleriet


3 nyeste kommentarer