Prusikknude: En klemknude der blandt andet bruges til at klatre på reb, i div. redningssituationer, taljetræk og lignende. Knuden bindes med en rebsnor der er ca. halvt så tyk som det reb den bindes på. Prusikknuden kan ikke flyttes når den er belastet men den kan løsnes og flyttes når den ikke er belastet.






Dobbelt 8-Tal: En knude der er nem at løse op igen efter brug. Bruges først og fremmest til at lave en lykke på et reb. Kan bl.a. bruges når man har brug for en løkke til backup sikring. Hvis et dobbelt 8-tal bindes i enden af et reb skal man sørge for at have en lang tamp.




Syet 8-tal: Bruges bl.a. til at fastgøre klatrerebet til selen. Start med et alm. 8-tal og følg eller “sy” tampen igennem 8-tallet. Slut evt. med en stopknude.




Dobbelt Halvstik: Bruges bl.a. til at binde rebet på en karabin hvor man skal have en knude der er låsende og alligevel nem at justere at justere rebenderne på.





Dobbelt fiskerknude: Dette knob bruges til at binde reb og snor sammen. Blandt andet når man skal binde en prusikslynge eller når to klatrereb skal bindes sammen. Kan også bruges når reb eller snor af forskellig tykkelse skal bindes sammen. Husk altid at lave tampene så lange at der ikke er risiko for at knuden går op. Bind evt. en stopknude på hver side af knobet.





HMS knude: Dette er en friktionsknude der bruges som rebbremse i forbindelse med nedsænkbare abseilankre, div. nødprocedure og lignende. Kan også, i en nødsituation bruges i stedet for en almindelig rebbremse til at sikre en klatrer.




Rigtig fin side, let at forstå. God til træningsaftener der hjemme for nye klatrere.